E-damp eller vaping refererer til brugen af en elektronisk enhed, der opvarmer en væske (e-væske), som omdanner væsken til aerosol (i folkemunde kendt som "damp"), og som brugeren inhalerer. E-damp er tiltænkt rygere og tidligere rygere, der ønsker et mindre skadeligt alternativ til tobaksrygning.
Åbne systemer
Såkaldte åbne systemer er de mest anvendte e-damp-enheder i Europa. Disse består af en tank, der fyldes og/eller genopfyldes med e-væske manuelt, og som derefter opvarmes af en væge og en spole ved hjælp af energien fra et eller flere batteri. Disse enheder har også et aftageligt mundstykke.
Den største fordel ved disse systemer er, at de er genanvendelige og derved reducerer spild. Hvis en komponent i enheden går i stykker, kan den udskiftes uden at man behøver kassere hele enheden.


Lukkede systemer
Såkaldte lukkede system-enheder består af samme komponenter som de åbne, men som engangsbeholdere. De lukkede systemer er fyldt op med e-væske når de købes, og kan ikke genopfyldes. Mundstykket er indbygget og beholderen kasseres når den er tom for e-væske. Oftest er batteriet dog genanvendeligt.
Den største fordel ved disse systemer er deres brugervenlighed, hvilket gør dem ideelle til førstegangsbrugere.
E-væske
"E-væske" består af PG (propylenglykol) og VG (vegetabilsk glycerin) eventuelt tilsat smagsstoffer/aroma og/eller nikotin. Både PG og VG er organiske forbindelser, der også bruges i fødevarer - (levnedsmiddelgodkendte tilsætningsstoffer, som bruges i fødevareindustrien verden over). E-væsker indeholder ikke tobak.
